Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
Filter by Categories
Nyheder
Showroom Hedensted

Service koncept

Få større overskud med Servicekontrakt

Det er store krav, der i dag stilles til en moderne produktionsvirksomhed. Den teknologiske udvikling foregår i så hurtigt et tempo, at udviklingen skaber et konkret behov for specialiseret viden om de enkelte maskiner. Det koster tid og hårdt arbejde at holde sig ajour med fremtiden – tid og overskud man ofte ikke har!

Produktionsstop kan ikke forhindres, men de kan forebygges så hele produktionsmiljøet bliver mere driftsikkert. Det er lige så godt som penge i banken. Derfor er det godt at vide, hvem man kan regne med i de situationer, hvor der opstår problemer, og hvad det vil koste virksomheden. Flextek har udviklet et servicekoncept, målrettet mod de virksomheder, der kan se værdien i at forebygge frem for at helbrede. Ved at tegne en servicekontrakt kan små skader repareres, inden de udvikler sig til vitale nedbrud. Vores servicekontrakt bygger i al sin enkelthed på ideen om, at du skal se så lidt til os som muligt. Du får nemlig en tilstandsrapport, der viser hvor god din maskine er, hvad der bør skiftes og bedst af alt; et servicetjek til fast pris.

Vi tror nemlig på, at du er bedst til det, du og din virksomhed laver, mens vi har den bedste og mest opdaterede viden inden for vores kernekompetencer.

Hurtig hjælp er vigtigt …

Flextek har bevidst placeret sine teknikere på strategiske steder rundt i Danmark. Det betyder, at du kan få hjælp, når virksomheden har et akut behov. Vi kan trække på et forhandlernetværk i hele Europa og kan derfor hurtigt få manglende reservedele hjem til Vejle, som ligger centralt i forhold til både motorvej og flytransport.

Hurtig hjælp er vigtigt og det eneste, der tæller i en kritisk situation. Alt andet kan planlægges.

Hos Flextek kender alle vigtigheden af at kunne yde en hurtig hjælp. For det er jo netop det, vi lever af – at sikre din virksomhed flest mulige produktionstimer. Nøgleordet er planlægning. En Flextek-tekniker kan hurtigt koble sig op til en central server og give svar på, om en reservedel er på lager.

Han har også mulighed for at se planlægningen for den næste dag, uge eller måned og kan hurtigt få booket et forestående serviceeftersyn.

Det forpligter…

Flextek lever af sin viden om maskiner. Den skal kunne gives her og nu, hvis det er nødvendigt, f.eks. ved nedbrud.

En kunde har typisk en blanding af flere maskinfabrikater og samspillet mellem disse er afgørende for effektiviteten.

Derfor er alle Flextek-teknikere kontinuerligt under uddannelse, for at kunne garantere kunderne den nyeste viden på vore egne agenturer, men også for at opnå en ekspertise på de fleste andre fabrikater.

Hjælp til selvhjælp er et princip Flextek hylder. En virksomhed kan ofte løse mange opgaver selv, såfremt den nødvendige viden er til stede. Flextek afholder året rundt kurser, der har det mål at give en virksomheds teknikere større viden og kompetencer i vedligeholdelse og justeringer på de maskiner Flextek sælger og leverer.

En kontrakt på service skal ses som en investering i fremtiden. Den investering som virksomheden har gjort i en maskine, skal forrentes bedst muligt, og det kan kun lade sig gøre, hvis maskinen fungerer optimalt og altid yder sit bedste.

Ved at tegne en servicekontrakt opnår virksomheden fordele som ellers kan være dyrt købte. Dels en højere driftssikkerhed, dels en rabat på de dele, som indgår i servicesættet samt i mange tilfælde en forlængelse af maskinens levetid. En velholdt maskine præsenterer samtidig en større værdi, hvis maskinen senere skal sælges eller udskiftes med en nyere.

Hos Flextek tror vi på, at en servicekontrakt er sund økonomi med store besparelser, i form af færre nedbrud og stabil drift.

Kontakt servicechef Kent Christensen på 76 413 413 eller pr. mail kc@flextek.dk , hvis du ønsker en hverdag med færre nedbrud, mere stabilitet og overskud til hverdagens vigtige gøremål.